Påsken varmer

Påsken varmer


# Klummen
Publish date Udgivet onsdag d. 26. februar 2020, kl. 13:57
Påsken varmer

Påsken nærmer sig med raske skridt, og vi glæder os til at have fri i mange dage. Men det vi nok glæder os mest til, er at mærke foråret og at have tid til at mærke foråret med det spirende, ja ligefrem nye liv, som foråret giver følelsen af.

Denne umiddelbare følelse af nyt liv i naturen har meget med kirkens påskebudskab at gøre: Jesus skaber nyt liv ved at besejre døden og stå op til et liv efter at han var død på korset langfredag. Det er jo det vi oplever i naturen. Alt virker vissent og dødt, men så begynder det at spire alle steder i jordbunden og på træerne. Der er liv under den døde overflade. Livet viser sig, når det begynder at blive varmt.

Varmen er vigtig for at det, der spirer frem efter vinteren. Varmen sætter livsprocesserne i gang. Der sker noget, som man ikke umiddelbart forventede ville ske. Og det skaber en stor glæde for os, der får lov at se på. Den døde natur lever, og med den oplevelse vækkes der også noget i os, der giver os en ny glæde ved livet.

Varmen får naturen til at vise sit skjulte liv, og varmen mellem mennesker får også livet mellem mennesker til at spire. Her er vi faktisk inde i kernen af påskebudskabet: tilgivelse.

Påske handler om Guds tilgivelse af mennesker. Vi lever alle i gæld til Gud. En gæld vi har pådraget os, fordi det er Gud der har givet os alt i livet: selve livet, at Gud har skabt os, at vi kan stå op hver morgen, at vi lever i en verden, hvor det er muligt at leve, at der er mennesker omkring os, der gør livet meningsfyldt at leve. Hvordan kan vi så afdrage på den gæld? Ved at tilbede, lovprise og ære Gud. Lade Gud være centrum i vort liv. Men her er det kæden hopper af for os: Vi har nok i os selv og glemmer Gud OG får ikke betalt af på den gæld vi har til Gud. Får man ikke betalt sin gæld ender man i Riebers og enhver livsudfoldelse og handlefrihed bliver taget fra os. Gælden binder os.

Det gør gælden til Gud også. Vi kan aldrig komme på det rene med Gud og få et nært og tillidsfuld forhold til ham, fordi gælden er imellem os.

Påskens budskab er, at Jesus betaler vores gæld til Gud. ’Menneske’ siger Jesus ’du ser kun dig selv og har nok i dig selv. Men Gud elsker dig og vil, at du skal se Gud og blive fri i dit liv til at leve med Gud og med dine medmennesker. Jeg indfrier din gæld hos Gud af kærlighed til dig. Tag imod dit gældsbrev og riv det i stykker!’

Når vi på den måde får eftergivet vores gæld, så varmer det. Vi bliver varme og glade indvendigt. For jeg er ikke mere bundet, men sat fri til at leve, som man kan leve et liv uden gæld. Det spirer i os. Nye tanker og kræfter og energi bliver sat fri. Livet kan gribes med begge hænder og leves.

Det er denne nye frihed, det nye liv vi holder påske for og takker Gud for.

 Men påskebudskabets varme kan ikke kun varme os selv.  Den guddommelige varme og glæde må deles, ellers koger vi over. Og hele glædesgryden koger tør og bliver ødelagt.

Påskeglæden må deles ved at vi giver Guds tilgivelse til os videre, idet vi tilgiver dem, som har gæld til os. Ved at vi tilgiver dem, der har gjort sig skyldige mod os; tilgiver af et ægte hjerte uden at forvente noget til gengæld. For det skaber nyt liv for din næste, dig selv og den verden vi lever i. Først det skaber den sande forårsvarme og påskeglæde.

GLÆDELIG PÅSKE.

Sognepræst Peder Thyssen