Vi må stå sammen i tro, håb og kærlighed – på afstand!

Vi må stå sammen i tro, håb og kærlighed – på afstand!


# Klummen
Publish date Udgivet mandag d. 6. april 2020, kl. 09:02
Vi må stå sammen i tro, håb og kærlighed – på afstand!

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.« (Markusevangeliet 14,3-9)

 

Det er Palmesøndag. Den store højtid, påsken, er begyndt. Foran os kommer en uge, som vi har været igennem før, men denne gang er intet som før! Påskefrokosterne, påskegudstjenesterne og fællesskabet i familier og blandt venner er udfordret. Men vi skal nok komme ud på den anden side.

Indtil vi når så vidt, at vi igen kan mødes ansigt til ansigt og give hinanden hånd, et knus og et kys, må vi stå sammen i tro, håb og kærlighed på behørig afstand.

I den tekst, som hører til palmesøndag, fortæller Markus, at Jesus sad til bords i Simon den spedalskes hus. Jesus opsøger fællesskabet, også med de syge og af samfundet udstøde. Normalt lyder det i kirken, at vi skal følge efter Jesus og gøre som ham. Det er på ingen måde en god idé lige netop nu. Vi skal være på afstand. 

Alligevel kan vi bruge fortællingen til at få styrket vores tro, håb og kærlighed. For Gud er alting muligt. Når vi ikke kan være sammen som vi plejer, så er Guds kærlighed ikke begrænset. Selv uden den fysiske kontakt og berøring, som er så afgørende, er kærligheden levende iblandt os.

Derfor: Vi må ikke fortvivle, når vi ikke kan samles og opleve hinandens nærvær, som vi plejer. Nærværet synes lige nu mest at være et fravær, og det kræver os og udfordrer os som aldrig før. Vi skal holde ud, tænke på hinanden, ringe, e-maile, tale sammen på Face-time, videoopkald m.v. Og ikke mindst skal vi stå sammen i tro, håb og kærlighed på behørig afstand og alligevel med al den hjertestyrke vi kan mobilisere.

Påskedag er der mulighed for at høre gudstjeneste i radioen eller se det på tv. I den forbindelse vil dem, der hører og ser med være forbundet, være sammen i ånden denne påske, også selv det fysiske møde ikke er muligt.

 

De bedste ønsker om en god påskeuge. Påskedag, den 12. april, kommer en påskehilsen.

Jesper Hougaard Larsen

Præst for flygtninge og indvandrere ved Odense Domkirke – projektleder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense