Vi skal mødes igen!

Vi skal mødes igen!


# Klummen
Publish date Udgivet mandag d. 4. maj 2020, kl. 09:35
Vi skal mødes igen!

Jesus sagde: »En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.« Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: »Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?« De sagde altså: »Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om.« Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: »I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.«

Johannesevangeliet 16,16-22

”Hvad er meningen med det, han siger til os?”

Sådan spørger disciplene i ovenstående tekst fra Johannesevangeliet. Disciplene kan ikke forstå, hvad Jesus mener, når han siger: ”En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig”.

Jeg synes ikke, at man kan fortænke disciplene i at være forvirrede. Det er ærlig talt en ret uklar besked, Jesus kommer med. For hvad mener han? Disciplene modtager beskeden skærtorsdag aften og står altså midt i en tilspidset situation. Aftenen ender med Jesu tilfangetagelse, som dagen efter munder ud i hans korsfæstelse. Disciplene higer efter svar – hvordan skal de forstå det, der sker? Hvordan skal de handle midt i krisen? Hvad skal de tro og håbe på?

Sådan er der nok også flere af os, som efterhånden kan spørge i denne tid. Hvad er meningen med alt det, der bliver sagt til os? På pressemøder, i hygiejneanvisninger og i nyhedsstrømmen om vores klodes tilstand og mulige fremtid. Hvordan skal vi forstå alt det, der sker? Hvad skal vi tro og håbe på?

Det er godt 8 uger siden, at Danmarks statsminister afholdt det historiske pressemøde, som indledte den undtagelsestilstand, der siden har præget det forår, som vi står midt i. Dagene lægger sig ovenpå hinanden, tiden flyder sammen i en blanding af afventen, blå himmel, bekymring, forårssol og uvished. Hvornår kan vi se vores kære igen? Bedsteforældre, forældre, børn, venner, børnebørn, kærester. Hvornår kan vi mødes uden bekymring, uden forbehold og uden afstand? Hvornår kan vi bevæge os ud i samfundet, verden og livet uden at skulle holde igen, træde varsomt og hele tiden være to skridt foran? Hvornår kan vi igen give os livet i vold – være ødsle, spontane og frimodige overfor hinanden? 

Vi ved det ikke. Der går måske lang tid, før vi får svar på vores spørgsmål: ”Hvad er meningen med det, der bliver sagt til os?”. Imens skal vi være i stilheden, sætte pris på de små glæder, holde kontakt og forsøge at være noget for hinanden på afstand. Men vi skal gøre det i troen på, at vi igen skal mødes ansigt til ansigt under friere former. Hvis det er svært at bevare troen og håbet, kan vi lytte til Jesu svar på disciplenes spørgsmål: ”Hvad er meningen med det, han siger til os?”. Jesus svarer: ”Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer”.

Jeg vil slutte dette søndagsord med et vers fra Simon Grotrians salme: ”Guds nåde er en vintergæk”: 

Guds nåde er en vintergæk
den er din fostergave
og er du ved at dø af skræk
så plant den i din have
med fastetidens bøn
bliver jorden atter grøn
i angst og overflod
besejres du af mod
og ene er vi flere.

Gode hilsner

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde
v. Sigrid la Cour Sonne
Tværkulturel Netværkskoordinator og Projektmedarbejder