Kærligheden gør os fri

Kærligheden gør os fri


# Klummen
Publish date Udgivet mandag d. 11. maj 2020, kl. 10:55
Kærligheden gør os fri

Der var engang, hvor alt var ’normalt’ og verden gik sin både lige og skæve gang. Hvor vi gav hånd, knus og kram, mødtes i små og store forsamlinger uden at skænke det en tanke, at det en dag kunne få uoverskuelige konsekvenser for vores og andres sundhed. Dengang, da alt var ’normalt’, følte vi os frie, havde styr på det hele (selv om det nok ikke er helt sandt, for styr på livet har vi aldrig helt), gik ud og ind af hinandens liv, gik i skole, på arbejde, i butikker, til fester, kultur- og sportsbegivenheder.

Når alt så på ganske kort tid ændrer sig, bliver ’det normale’ afløst af en tilstand, hvor vi ikke kan tage alt for givet. Nu skal vi tænke os en ekstra gang om, inden vi kaster os ud i mødet med ’den anden’. Sådan en omvæltning, som har stået på siden begyndelsen af marts måned, har heldigvis vist sig at være noget mange har kunnet navigere i og leve med, fordi der også er håb om, at vi kommer ud på den anden side igen.

Alligevel kan vi ikke undgå, at denne nye situation gør os ufrie, gør os triste og for nogles vedkommende endda være endnu i forhold til at blive ensom og isoleret. Det er her vi må blive ved med at holde fast i troen, håbet og kærligheden. Troen på at vi uden at være fysisk sammen stadig er forbundet, håbet om at den forbandede virus ved hjælp af dygtige videnskabsfolk en dag må forsvinde eller trænges tilbage. Og ikke mindst: Kærligheden som den kraft, der forbinder os i gode og i onde dage.

Et sted i Det nye Testamente siger Jesus: ”Hvis altså sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.” Og disse ord skulle også have lydt, hvis der 10. maj havde været gudstjeneste rundt omkring i de danske kirker. Sønnen, Guds søn, Jesus, kærlighedens kilde, er ham, der virkelig kan gøre os frie. For kærligheden er den kraft og den kilde, der er i stand til at overvinde enhver isolation. Kærligheden tror alt, håber alt, udholder alt.

De ord skal være budskabet til os: Kærligheden udholder alt, for den lader sig ikke spærre inde af de grænser der lige nu er sat op for samværet mellem mennesker. Kærligheden åbner sprækker ind gennem det, der holder de fleste væk fra det kendte. Og gennem sprækkerne strømmer lyset og håbet ind og omslutter os med varme og glæde. Sagt med andre ord: Midt i en tid, hvor vi let kan miste troen på og håbet om, at der findes noget på den anden side, lyder det: Kærligheden overvinder alt!

I Kirkesangbogen findes sangen ”Salme for de tunge” skrevet af Steffen Brandt i 2011. (# 829). Her udtrykkes der håb om, at konfirmander, kusiner, onkler og tanter igen kan mødes på en lys dag med hejste flag og guirlander. Det er en sang til os alle, børn og voksne, ældre og svage, ja til alle der står distancen og forsøger at holde balancen og tør og kan gribe chancen selv i vanskelige tider:

En salme for de tunge
for børn og for de unge
Lad jubelråb runge
for de der kommer langvejsfra
En sang for konfirmander
kusiner, onkler, tanter
Hejste flag og guirlander
på denne lyse dag

Vi ku pludselig forsvinde
blive slugt af noget større
Spyttet ud som mand og kvinde
Leve længe til vi dør
længe leve til vi dør

En sang for svundne dage
for ældre og for svage
den glød der er tilbage
i nattens sidste smil
Til de der står distancen
til os der prøver at holde balancen
til dig der griber chancen
og sætter alt på spil

Vi ku pludselig forsvinde…

En salme uden klage
med styrke til at tage
endnu et par trælse dage
sendt i sort og hvidt
En sang til selve livet
hvor ingenting er givet
en rørstrømsk skål i skivet
i dag er alting dit og mit

Vi ku pludselig forsvinde…

(Tekst og musik: S. Brandt. Tv-2: Showtime 2011)

Lad denne sang være et ønske for et håb om, at vi snart kan ses igen efter ”de trælse dage” og sige: I dag er alting dit og mit! God søndag! Pas på jer selv og hinanden!

Jesper Hougaard Larsen

Præst for flygtninge og indvandrere & Projektleder

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense

jhla@km.dk