Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Orgelkoncert v/ Kevin Duggan fra Skotland

JUL
19

Orgelkoncert v/ Kevin Duggan fra Skotland


Dato Tirsdag d. 19. juli 2022, Kl. 16:30 til kl. 17:30
Sted Odense Domkirke, Klosterbakken 2, 5000 Odense C
Pris
Fri entré
Orgelkoncert v/ Kevin Duggan fra Skotland

International sommerkoncert - Orgelkoncert ved Kevin Duggan, domorganist ved Dunblane Cathedral, Skotland

Værker af Scheidt, Warlock, Stravinskij og Reger

Kevin Duggan præsenterer her sig selv:

Jeg lod til at have kurs mod en lysende sangkarriere efter i en alder af to år at have gengivet åbningsmotivet til Beethovens femte. Ifølge min musiklærer var den lyd, jeg frembragte, ubehagelig, men dette forhindrede mig ikke i at synge i kirkekor og lære mig selv at læse noder efter en bagvendt metode. Min far havde en stor samling LP'er, og jeg lyttede ivrigt til et bredt spektrum af musik bag ved sofaen - Ditterdorfs Mandolinkoncert, JS Bachs Mattheuspassion og Brittens Missa Brevis foruden middelaldermusik, folkemusik og The Beatles. Jeg husker, at jeg blev gennemboret af en opførelse af Messiaens Dieu parmi nous i Wells Cathedral, og dette inspirerede mig til at begynde at lære at spille orgel.

Jeg studerede musik på Bath University og Royal College of Music i London og blev undervist af Dudley Holroyd, David Ponsford, George Odam, Richard Popplewell og Nicolas Kynaston. Yderligere inspiration fik jeg gennem min deltagelse i masterclasses og internationale konkurrencer, og fra da af har jeg fulgt en løbebane som kirkemusiker. De år, jeg har brugt på at bo og arbejde i landlige omgivelser i Norge, Danmark og Storbritannien har givet inspiration til mange af mine egne kompositioner, for eksempel Watersmeet, Hymne til Ærø, Kontaktion for Bornholm og The Rock of Strivelyn.

Jeg har optrådt viden om på spillesteder, der spænder fra store katedraler og koncertsale til små landsbykirker, og jeg har altid søgt at sammensætte et program, som passede til instrument og publikum. I de seneste år har jeg givet orgelkoncerter i Skotland, Danmark, Italien, Australasien og USA. I mange år arbejdede jeg på Bornholm, hvor jeg I 2008 indspillede Notes from a Small Island på Frobenius/Christensen-orgelet i Rønne og var drivkraften bag Skt. Nicolai International Music Summer.

Siden 2015 har jeg været domorganist ved Dunblane Cathedral i Skotland. Jeg er i øjeblikket dirigent for Rosenethe Singers, organist for RSCM Scottish Voices og eksaminator for ABRSM. Min ny CD-optagelse Hymne til Ærø (Odradek Records/Danacord) omfatter dansk musik fremført på Dunblanes fremragende Flentrop-orgel. Den har modtaget fine anmeldelser i DOKS-bladetChoir and Organ og Church Music Quarterly.