
Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst og projektleder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense:
Som præst for flygtninge og indvandrere er jeg en af de ikke så mange funktionspræster på Fyn. I takt med at Danmark gennem de sidste 25-30 år har haft indvandring fra store dele af verden, har det været en opgave for folkekirken også at imødekomme en ny gruppe af mennesker i kirken og samfundet.
Med udgangspunkt i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde vil foredraget pege på folkekirkens møde med flygtninge og indvandrere på tværs af etniske og religiøse forskelle.
Foredraget er et led i forårets foredragsrække "Præsteroller - fra Kald til kvote"