Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Orgelkoncert i Domkirken

29
OKT

Dato Tirsdag d. 29. oktober 2019, kl. 19:30
Sted
Klosterbakken 2, 5000 Odense, Danmark
Medvirkende
Gunnar Idenstam
Pris
Fri entré

Orgelkoncert med det svenske orgelkoryfæ Gunnar Idenstam som led i Odense Internationale Orgelfestival. 

I perioden 24.-31. oktober afholdes for første gang Odense Internationale Orgelfestival. Festivalen er et samarbejde mellem syv kirker i Odense samt Odense Symfoniorkester. Under festivalen afholdes en orgelkoncert i hver af kirkerne samt to koncerter for orgel og symfoniorkester i koncerthuset. Der vil desuden være masterclass for organister, orgelundervisning for børn og mange orgelfremvisninger for skoleklasser rundt i byens kirker. I domkirken er der koncert tirsdag den 29. oktober kl. 19.30 med den svenske virtuos Gunnar Idenstam, der er kendt som en af de helt store europæiske organister. Idenstam har ud over sin klassisk musikalske baggrund en forkærlighed for folkemusik og symfonisk rock, og dette vil kunne høres ved koncerten, som rummer flere af hans egne kompositioner. Gunnar Idenstam vil desuden demonstrere sine ekstraordinært store evner som improvisator, der har bragt ham 1. pladsen i flere internationale improvisationskonkurrencer.

Som en appetitvækker til festivalen vil flere af byens organister spille udendørs for de forbipasserende på Flakhaven. Dette foregår lørdag den 19. oktober mellem kl. 11.00 og 14.00 på et til lejligheden opstillet digitalorgel.

Ophavsret: