Foredragsrække i efteråret 2020 - Debataften

NOV
24

Foredragsrække i efteråret 2020 - Debataften


Dato Tirsdag d. 24. november 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Medvirkende
Domprovst Anders Gadegaard og sognepræst Sørine Gotfredsen
Pris
Fri entré
Foredragsrække i efteråret 2020 - Debataften

Vi har inviteret to engagerede præster, som repræsenterer hver sit ståsted politisk men også kirkeligt. Begge deltager i samfundsdebatten ud fra deres kristelige overbevisning og spørgsmålet er, hvad deres forskellige tolkninger af kristendommen betyder for deres politiske holdninger, og ikke mindst for deres opfattelse af det nationale.

Anders Gadegaard (f. 1952) er domprovst ved Vor Frue Kirke, København og har i mange år markeret sig som en politisk og socialt engageret præst, som opfatter næstekærlighedsbuddet som et kald til at tage sig af det menneske, man har mulighed for at hjælpe, om han eller hun bor dør om dør med en eller i et fjernt land. Dette har han formuleret i skarp modsætning til Søren Krarup, hvis ”nationalkristne ideologi” Gadegaards seneste bog, ”Tro Mod Politik” tager et opgør med.

Sørine Gotfredsen (f. 1967) er sognepræst ved Jesuskirken i Valby og derudover journalist, forfatter, og samfundsdebattør. Gotfredsen er en flittig deltager i den aktuelle debat, med synspunkter, som politisk er konservative og teologisk går i eksistensteologisk retning - beslægtet med, men ikke en del af Tidehverv. Hun har udgivet bøgerne "Den åndløse dansker" (2011), "At leve med Kierkegaard" (2014), "Løft blikket" (2015), "Fri os fra det onde" (2017), "En pagt for livet" (2017), "Tolv tiltaler" (2018) og "Som Sørine læser Bibelen" (2020).

Denne aften henlægges til kirkerummet. Der vil være oplæg ved de to gæster og mulighed for spørgsmål og debat. Ordstyrer er journalist og redaktør Marianne Koch, som også er medlem af Domkirkens menighedsråd.

Bemærk at på grund af Corona-restriktioner er der begrænset adgang. Hvis du vil være sikret en plads, så tilmeld dig senest en uge før foredraget afholdes.Kom et kvarter før, hvis du har tilmeldt dig.

Tilmelding kan ske til kirkekontoret sktknuds.domsogn@km.dk eller 66 12 03 92


Maleriet øverst i artiklen:
Hedvig Collen: Syning af flag til Sønderjylland 1920 på Christiansborg Slot 1919
Maleriet kan opleves på Grænsemuseet i Taps
Foto af maleriet er udlånt af Heltborgfoto.dk