Lørdagsmatiné - Folkemusik i krypten

FEB
08

Lørdagsmatiné - Folkemusik i krypten


Lørdag d. 8. februar 2020, Kl. 15:00 til kl. 15:45
Fri entré

Andreas Tophøj og Rune Barslund er to af de stærkeste navne i ny dansk folkemusik. De to etniske jyder optræder med violin, accordeon, bratsch, whistle og vokal. I de senere år har de lagt publikum for fødderne på spillesteder og festivaler i hele Skandinavien, Storbritannien, Irland og Tyskland. Duoen har foreløbig spillet på internationale festivaler som Tønder Festival, Celtic Connections og Kaustinen Festival. Gennem rejser og ophold i Irland, Amerika og Finland har frugtbare møder med keltiske og nordiske musikere og musikkulturer fundet sted. Resultatet er en musik der spejler det nordiske vejr, med strid blæst, piskende regn og himmelblå opklaring. I dette karske rum finder musikken varmen, hvirvler, gløder og bliver ekstatisk og undertiden, ja: inderlig. Sådan er også deres originale repertoire, når de to musikalske historiefortællere inviterer på rejse i et flot og medrivende sammenspil. Andreas og Rune har for nylig udgivet EP’en ”Fragments”, hvor også den legendariske finske pianist Timo Alakotila medvirker på to skæringer. EP’en er et uddrag af duoens kommende debut-album. I øvrigt modtog duoen prisen for ”Årets Track” i 2012 ved Danish Music Awards Folk. Få år senere blev Andreas i både2015 og 2017 nomineret som “Årets Kunstner”.