Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Orgelkoncert

JUL
27

Orgelkoncert


Dato Tirsdag d. 27. juli 2021, Kl. 16:30 til kl. 17:45
Sted Odense Domkirke
Medvirkende
Flemming Dreisig
Pris
Fri entré
Orgelkoncert

Værker af Buxtehude, Bach, Vierne og Franck

Flemming Dreisig, organist/professor, har gjort tjeneste gennem mere end et halvt århundrede i Den danske Folkekirke. Han startede oprindelig en pianistuddannelse hos Victor Schiöler, og efter dennes død fortsatte han hos Robert Riefling og Anker Blyme. Siden skiftede han studieretning og tog i 1970 Kirkemusikalsk eksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som elev af Grethe Krogh. Studierne fortsatte i Paris hos Gaston Litaize og Jean Langlais. Året efter studieophold hos Robert Noehren, USA. Med orgeldebut’en i Radiohusets koncertsal, 1972 blev der åbnet for en smuk karriere: udnævnelse til domorganist i Maribo; 1. prisvinder ved den nordiske konkurrence for yngre organister i Stockholm, 1973, og siden er fulgt en international koncertvirksomhed frem til i dag. Som ansat i Folkekirken har det ført til embeder som Helligåndskirken, Kbh. 1977-89; Rønne Kirke 1995-2003 og Københavns Domkirke, 2003-11. Flemming Dreisig blev lærer i orgel ved DKDM fra 1973, og udnævnt til professor samme sted i årene 1983-88. Er gennem en årrække benyttet som beskikket censor ved musikkonservatorierne. En levende interesse for orgelbygning har medført konsulentopgaver på flere omfattende orgelprojekter: Bl.a. Helligaandskirken, Kbh 1986; DR-byen 2009 og Aarhus domkirke i 2020.