Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vi læser Bibelen 2020

Dette efterår mødes vi den første onsdag i måneden kl. 19-21 for at læse sammen. Møderne er lagt i Konsistoriesalen, som ligger i forbindelse med kirken, og der er indgang fra P-pladsen i hjørnet af konsistoriebygningen (sognehuset).

Hver gang læser vi sammen et af Paulus' kortere breve. Teksten læses op i sin helhed og derefter i kortere afsnit, som vi taler om. Vi går til læsningen ud fra den tanke, at disse tekster netop vil engagere og berøre dem, der skulle læse eller høre dem.  Paulus havde i meget høj grad sine modtagere for øje og skrev med en udpræget sans for retoriske virkemidler.

Den nye bibeloversættelse er lavet med fokus på flow og forståelse som det hedder i efterskriftet:  der er lagt særlig vægt på, at det er en tekst, der skal nå sin læser. Det håber vi kan lykkes!

Først kan vi spørge: hvad lægger vi mærke til, hvilke ord eller sætninger undrer os/provokerer os/siger os særligt noget/forstår vi ikke helt? 

Vi tror, at vi ikke blot kan blive klogere på, hvad det var, Paulus tænkte og troede og gerne ville formidle - men også selv møde teksten og spørge os selv og hinanden: hvad siger teksten mig? Er der en mening, som kan række ud over tiden og rummet?

Ved du allerede nu, at du gerne vil deltage, så skriv gerne en mail til Inger Solveig på isn@km.dk - ellers er der også mulighed for at møde frem på dagen og være med. Der er ingen forberedelse og man kan låne en bibel på stedet.

Datoer: 1. september, 6. oktober og 3. november

Første gang læser vi Paulus' første brev til thessalonikerne

Anden gang læser vi Paulus' brev til filipperne

Tredje gang læser vi Paulus' brev til kolossenserne

Vel mødt!

Christiane Hach og  sognepræst Inger Solveig Nissen