Domkirkens arkitektur

;

For en flygtig betragtning forekommer Skt. Knuds kirke at være en helstøbt teglstenskatedral, og dog er dens bygningshistorie lang og kompliceret, idet det er den eneste domkirke her i landet, som etapevis er opført på samme sted som dens romanske forgænger.

Denne kirke, som var opført i frådsten ses i model til højre.

Ældst er de fem vestlige fag (uden tårn). Disse er i følge en samtidig indskrift på sideskibenes ydermure opført af biskop Gisico (+ 1300), og  erstattede den romanske frådstenskirkes skib.
   
 
Næste byggeperiode omfatter nedrivning af det romanske kor, og ligeledes med krypt.
 

Sammenbygning blev sidste etape, efter at frådstenskirkens korsskæring med korsarm blev fjernet, og endelig, den 30. April 1499, blev den fuldførte domkirke indviet efter den byggeperiode på godt to århundreder.

Den plan for det samlede byggeri, som må formodes at være udarbejdet for opførelse af de fem vestfag, er stort set blevet fulgt til færdiggørelsen, dog er der uregelmæssigheder i fagdelingen og detaljeringen. Den vestlige del er proportioneret ved kvadrater og trekanter efter ”det gyldne snit” og udgør gennembruddet og højdepunktet for den hjemlige teglstensgotik.

Rytmen i hvælvingsfagene og pillernes profiler, der fortsætter i hvælvingernes ribber og gjordbuer, får rummet til at virke højere, end det egentlig er. Vægopdelingen med de høje arkadebuer til sideskibene, triforieåbningerne (til sideskibenes tagrum) og stavværksvinduerne er typisk gotiske træk

 
 

Det omsluttende murværk er tilsyneladende kun en ”tynd” skal af murværk og glas, yderligere understreget af de store vinduer i hovedskibets øst- og vestgavl. Den indre fagdeling viser sig klart i det ydre med stræbepillernes opdeling af sideskibenes ydermure.

 

Enestående for en gotisk katedral er krypten, som kun kendes fra romanske kirker, men her har tilstedeværelsen af Knud den Helliges relikvier været medvirkende årsag.

 

Den kirke, der var færdigbygget i 1499, var tårnløs. Et nordtårn indgik tilsyneladende i overvejelserne for tredje byggeetape – en fortanding i murværket i murværket er bevaret i højkirkens nordmur – men blev opgivet  (jf. 3. foto på denne side øverst tv/mf). Vesttårnet formodes at være fuldført i 1586, oprindelig afsluttet af et højt spir, flankeret af fire små hjørnespir. Det nuværende lanternespir er opsat 1783-85.
Det fine renæssancekapel på nordsiden – Valkendorfs kapel fra 1633 – undgik, efter drøje forhandlinger, nedrivning i forbindelse med Domkirkens hovedrestaurering i 1868-75.  
Nationalmuseets omfattende beskrivelse af Odense Domkirke kan findes her.
Ophavsret: