Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

 

Gadepræst på gadecykelGadepræst deler kaffe ud

 

Hvad er en gadecykel?

Gadecyklen er en trehjulet christianiacykel monteret med en stor kasse. Kas­sen er indrettet således, at der er plads til 3 to-liters ståltermokander. De inde­holder henholdsvis varm kaffe, kakao og bouillon. Desuden indeholder vognen gode småkager, som for nogen er den eneste morgenmad de får om tirsdagen. I vinter- sæsonen er der desuden hjemmestrikkede sokker, vanter, huer og tørklæder, som er et godt supplement til påklædningen.

Vil du bidrage med strikkede strømper, huer el. lign. så kontakt gadepræsten.

I bunden af kassen står en tom ølkasse. Den er beregnet til de flasker, som gadepræsten finder på sin rute og til de flasker, som han får foræret af dem, han møder. Det er én af brugernes måder at tage medansvar for gadepræstens arbejde. Flaskepengene bruges til at købe cigaretter, som er meget eftertragtede, særligt sidst på måneden.

Gadepræsten kører ud tirsdag formiddag og er på gaden til langt ud på efter­middagen, alt efter hvor mange han møder, som har brug for at snakke med ham. Ruten går rundt til de forskellige steder i byen, hvor gadefolket opholder sig, bl. a. Adamsgade, Benediktsgade, Kirkens Kors­hærs varmestue og den indre bys parker.