|
Gadecyklen medvirker til, at gadepræsten er synlig for alle. Den indeholder ting, der gør, at man glæder sig over livet lige her og nu: en kop kaffe eller varm bouillon samt lidt til den slunkne mave.
Det vigtigste ved mødet med præsten er dog, at man her har mulig- hed for at tale med én, som tager én alvorligt. Man kan snakke med præsten om alt, både det glædelige og det tyngende, og han bryder ikke sammen, selvom han får del i éns kaotiske liv. Gadepræsten lytter, og når man skilles, bærer han med på elendigheden, for han har heller ikke et endegyldigt svar på livets elendighed.
Men er det ikke det, der forventes? Måske. Men der findes spørgsmål i livet, som vi ikke kan give et tilfredsstillende svar på, heller ikke som præst.
Gadepræsten møder mange nye, der opsøger gadefællesskabet, enten fordi de er blevet ene, eller fordi de er nye i byen. Disse mennesker har han mulighed for enten at henvise til Kirkens Korshærs varmestuer eller Herberg, samt skabe kontakt til de kommunale institutioner, som har ansvar for at løse nogle af problemerne.
Når livet bliver helt håbløst og ulideligt, er det også godt at have en præst ved hånden, som kan hjælpe med at bede til Gud. Og det gør vi så midt på gågaden, midt i hverdagens travlhed og jag. Da bliver Gud nærværende på en ny måde, og den tyngede går bort, ikke mere alene, men i følgeskab med Gud.
|